Privatlivspolitik for Feederlog
1. Hvem er dataansvarlig?
Denne privatlivspolitik gælder for foderprogrammet Feederlog ("appen", "vi", "os").
Dataansvarlig er:
- UN Group (enkeltmandsvirksomhed)
- CVR: 28410808
- Adresse: Bødkervej 2B, 9690 Fjerritslev
- Tlf.: 29 80 44 00
- Ansvarlig: Uffe Legardt Nielsen
- E-mail: uln@feederlog.dk
Har du spørgsmål til hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du altid kontakte os på ovenstående e-mail.
2. Hvilke oplysninger indsamler vi?
Vi indsamler kun de oplysninger, der er nødvendige for at du kan bruge appen.
Kontooplysninger
- Din e-mailadresse (bruges til at logge ind via et engangslink - vi gemmer ikke adgangskoder).
- Dit navn og din rolle (dambruger, medarbejder eller administrator), hvis du oplyser det.
Virksomhedsoplysninger (ved abonnement)
- Virksomhedsnavn, adresse og CVR-nummer, som bruges til at udstede fakturaer.
Driftsdata du selv indtaster
- Oplysninger om dine dambrug og enheder (navne, fiskeart, besætning, størrelser).
- Fodringsregistreringer (fodertype, mængder, temperaturer).
- Registreringer af kemi og medicinbehandlinger.
- Køb, salg, flytninger og lagerdata.
- Eventuelle dyrlæge- og leverandøroplysninger du selv tilføjer.
Tekniske oplysninger
- Almindelige log-oplysninger som din browser sender automatisk (fx tidspunkt for adgang), som bruges til drift og sikkerhed.
- Når du accepterer vores handelsbetingelser og denne privatlivspolitik, gemmer vi tidspunktet, hvilken version du accepterede, samt din IP-adresse og browseroplysninger. Det gør vi for at kunne dokumentere accepten.
- Trykker du selv på "Send til support", sender vi et billede af din skærm og en oversigt over dine data (Diagnose) til FeederLog-support. Det slettes, når supporten slukkes, og supporten slukker senest 60 minutter efter, at den er tændt.
Vi indsamler ikke følsomme personoplysninger, og appen er beregnet til erhvervsmæssig brug i dambrug - ikke til privatpersoner.
3. Hvad bruger vi oplysningerne til?
Vi behandler dine oplysninger for at:
- Give dig adgang til appen (login via e-mail).
- Gemme og vise dine drifts- og fodringsdata, så du kan bruge programmet.
- Beregne fodermængder, prognoser og lignende på baggrund af dine egne data.
- Udstede fakturaer og administrere dit abonnement.
- Dokumentere at du har accepteret vores handelsbetingelser og denne politik.
- Drive, vedligeholde og forbedre appen, samt holde den sikker.
- Kunne hjælpe dig, hvis du kontakter os for support.
4. Retsgrundlag for behandlingen
Vi behandler dine oplysninger på følgende grundlag (GDPR artikel 6):
- Opfyldelse af aftale (artikel 6, stk. 1, litra b): for at kunne levere appen til dig som bruger og administrere dit abonnement.
- Legitim interesse (artikel 6, stk. 1, litra f): for at kunne drive, sikre og forbedre appen - og for at kunne dokumentere din accept af vores betingelser.
- Retlig forpligtelse (artikel 6, stk. 1, litra c): hvor lovgivning kræver, at vi opbevarer visse oplysninger (fx bogføring).
5. Hvor længe gemmer vi dine oplysninger?
- Driftsdata (fodringer, køb, salg, behandlinger, vejninger m.m.) gemmes, mens du har en aktiv konto, dog højst 5 år: registreringer fra før 1. januar for 5 år siden slettes automatisk.
- Kontooplysninger gemmes, så længe din konto er aktiv.
Når kontoen lukkes: du har 30 dage fra abonnementsperiodens udløb til at logge ind og trække dine data ud. Derefter lukkes adgangen, og vi sletter dine oplysninger og driftsdata. Det er samme frist som i handelsbetingelserne §9 og databehandleraftalen afsnit 8.
Kun tre ting bevares længere end de 30 dage:
- Bogførings- og fakturamateriale i 5 år efter udløbet af det regnskabsår, det vedrører, jf. bogføringsloven.
- Dokumentation for din accept af betingelserne i 5 år efter aftalens ophør.
- Anlæggenes adresse (vej, husnummer og postnummer) i 5 år efter sletningen, alene så samme adresse ikke får en ny gratis prøveperiode. Den gemmes uden navn og uden kobling til dig.
Du kan til enhver tid bede om at få din konto og dine data slettet - se afsnit 8. Bemærk at vi ikke kan slette bogføringsmateriale før den lovpligtige frist er udløbet.
6. Deling af oplysninger
Vi sælger aldrig dine oplysninger.
Vi deler kun oplysninger med:
Databehandlere, der hjælper os med at drive appen. De behandler kun data på vores vegne og efter aftale (databehandleraftale). Vores nuværende leverandører er:
- Clever Cloud - hosting af selve programmet (Frankrig, Paris).
- Scaleway - database, filopbevaring, udsendelse af e-mail og teknisk fejllogning (Frankrig, Paris - med offsite-backup i Holland, Amsterdam).
- one.com - domæne og virksomhedens administrative postkasse (Danmark).
- Billy - fakturering og bogføring, behandler dine virksomhedsoplysninger når vi udsteder fakturaer (Danmark).
Fejllogningen kører på software, vi selv driver på vores egen Scaleway-konto i Paris. Dine oplysninger sendes ikke til en ekstern fejllognings-tjeneste.
Den daglige, fulde backup af databasen ligger hos samme leverandør, men i en anden region: Scaleways hollandske region (Amsterdam), mens den levende database ligger i den franske (Paris). Det er bevidst - lå backuppen samme sted som databasen, ville et regionalt udfald tage begge dele med sig på én gang. Begge regioner ligger inden for EU.
Alle vores underdatabehandlere behandler oplysningerne inden for EU/EØS. Der overføres ikke personoplysninger til tredjelande.
Din primære dyrlæge, hvis du har udpeget en. Når du udpeger en primær dyrlæge, kan dyrlægen via en særskilt dyrlæge-app se dit dambrugs navn og dine dammes navne og bestille medicinfoder til dine damme på dine vegne. Dyrlægen ser ikke dine økonomiske oplysninger. Adgangen ophører, når du fjerner dyrlægen som primær under Stamdata.
Foderleverandøren (fx BioMar), når du eller din dyrlæge sender en foder- eller medicinfoder-bestilling. Bestillingen indeholder de oplysninger, leverandøren skal bruge for at levere.
Myndigheder, hvis vi er retligt forpligtet til det.
7. Sikkerhed
Vi beskytter dine oplysninger med passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, herunder adgangsstyring og kryptering af forbindelsen (HTTPS). Adgang til dine data kræver login via et engangslink sendt til din e-mail.
Der tages automatisk backup af databasen dagligt. Backups opbevares i 30 dage, og gendannelse fra backup testes regelmæssigt. Den daglige, fulde backup er en kopi af hele databasen og lægges i en anden EU-region (Amsterdam) end den levende database (Paris), så et regionalt udfald ikke kan tage database og backup på én gang.
8. Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) har du ret til at:
- Få indsigt i de oplysninger, vi har om dig.
- Få rettet forkerte oplysninger.
- Få slettet dine oplysninger ("retten til at blive glemt").
- Få begrænset behandlingen.
- Gøre indsigelse mod behandlingen.
- Få dine oplysninger udleveret i et almindeligt format (dataportabilitet).
Vil du gøre brug af dine rettigheder, så kontakt os på uln@feederlog.dk. Vi svarer hurtigst muligt og senest inden for en måned.
9. Klage
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
Telefon: 33 19 32 00
www.datatilsynet.dk
10. Ændringer af denne politik
Vi kan opdatere denne privatlivspolitik, hvis appen eller lovgivningen ændrer sig. Den til enhver tid gældende version findes på feederlog.dk/privatlivspolitik, og versionsnummeret står øverst i dokumentet. Væsentlige ændringer vil vi oplyse om.
11. Kontakt
Har du spørgsmål til denne politik eller til behandlingen af dine oplysninger:
- UN Group
- CVR: 28410808
- Bødkervej 2B, 9690 Fjerritslev
- Tlf.: 29 80 44 00
- Ansvarlig: Uffe Legardt Nielsen
- E-mail: uln@feederlog.dk